Tak for din støtte til køkkenhaver!
Du har lige plantet mere end frø: du har plantet fremtid.Din støtte siger 3 ting om dig!
1. Du er en håbsspreder.
En lille pose frø kan virke ubetydelig, men i hænderne på en familie som Zukic bliver den til sundhed, stabilitet og nye muligheder. Det er præcis det, du giver: noget der vokser, noget der varer, noget der styrker.
2. Du tror på menneskers potentiale.
Du ser, at selvhjælp er en gave, der bliver ved med at give. Når en familie kan dyrke egne grøntsager, følger der både værdighed, læring og fællesskab med. Din støtte er som en hånd på skulderen, der siger: “I kan godt og jeg står bag jer.”
3. Du vælger det, der gør verden grønnere og livet lettere.
Du kunne have brugt dine penge på dig selv, men du valgte at lade håbet spire hos en familie, der virkelig har brug for det. Det fortæller alt om dine værdier – og det gør en forskel langt ud over din egen hverdag.
Tak fordi du giver jord under fødderne, ro i maven og mod i hjertet.
Tak fordi du planter liv.
Fra os i Mission Uden Grænser