
Klar, parat, skolestart!
Du har lige doneret en skoletaske
– og det afslører 3 ting om dig:
1. Du har (måske stadig) en hemmelig drøm om at blive skolelærer.
Måske var du typen, der som barn elskede at lege skole og bænke dine søskende med stive imaginære lektier. Og indrøm det – du nød at kunne bestemme.
2. Du tror på, at viden er power.
Du ved, at man kan stave sig ud af fattigdom, og at første skridt mod en bedre fremtid starter med at lære forskellen på B og D.
3. Du har et hjerte af guld (og muligvis stadig et pænt penalhus gemt et sted i skuffen).
Du er typen, der handler i stedet for bare at synes, at det er synd. Og det er der ikke mange, der gør – men du gjorde.
Du kan klappe dig selv på skulderen.
Ikke kun fordi du er fantastisk – men fordi du lige gjorde verden en smule mere skoleklar.