
Hjælp til ukrainske familier i en svær tid
Krigen i Ukraine har vendt op og ned på millioner af menneskers liv, siden Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022. Mange har måttet flygte fra deres hjem og forsøger nu at finde fodfæste i nye lande – langt væk fra alt, de kender. Samtidig kæmper familier, der stadig bor i Ukraine, med ødelagte hjem, strømafbrydelser, stigende priser og frygten for nye angreb.
Vi støtter familier i det vestlige Ukraine og ukrainske flygtninge i udlandet med helt basale ting som mad, hygiejneartikler og tryghed. Det handler ikke kun om at overleve, det handler også om at skabe håb og en ny begyndelse.
Sådan kan du gøre en forskel:
En donation på 150 kr. giver én nødhjælpspakke med mad som pasta, ris, dåsekød og grøntsager.
En donation på 300 kr. giver to pakker – en nødhjælpspakke og en pakke med hygiejneartikler som sæbe, vaskepulver og tandpasta.
Sammen kan vi give håb og støtte til dem, der har allermest brug for det.
84.340
familier har fået hjælp med doneret mad og hygiejneartikler
155.989
måltider er blevet serveret til flygtninge og andre berørt af krigen
34.910
familier har fået et hjem gennem vores støtte