Børnene i Ukraine savner et frirum

At sende sit barn på sommerlejr lyder for de fleste som noget helt naturligt, men i Ukraine er det langt fra en selvfølge. For børnene er en sommerlejr ikke bare ferie, det er et frirum fra krig, fattigdom og utryghed.
Mission Uden Grænser
29. april 2026

Siden krigen begyndte, har 10-årige Grygoriys hverdag været fyldt med frygt og usikkerhed. Hans far har kæmpet ved fronten, og i lang tid vidste familien ikke, om han ville komme hjem igen. Da han endelig vendte hjem, var det med alvorlige skader, og stilheden blev afløst af bekymringer, som ingen børn burde bære.

Når et barn lever i fattigdom og krig, forsvinder noget af det, som alle børn har brug for: leg, tryghed og lov til bare at være barn. Derfor sender vi hvert år børn som Grygoriy på sommerlejr.

På lejren møder børnene voksne, der har tid til dem og lytter. De får mulighed for at tale om det, de har oplevet under krigen og derhjemme.

Grygoriy var med på lejr sidste år. Hans leder fortæller: "Han er kun 10 år, men hans blik var som en voksens. Han har oplevet mere, end et barn burde. Efterhånden begyndte han at åbne sig, og en aften sagde han, at han ikke længere ønskede hævn, men bare at være sammen med dem, der er gode ved andre."

Når en voksen lytter, falder spændingen lidt efter lidt. En sommerlejr giver ikke kun gode minder for en uge. Den giver styrke til at vende hjem til hverdagen igen.

Vil du give børn som Grygoriy et frirum?

Din støtte handler ikke kun om at betale for en plads på sommerlejren. Den sender et klart budskab til barnet: Du er vigtig. Du er elsket. Du fortjener det bedste.

På lejren får børn et frirum til leg, fællesskab og omsorg fra voksne.

Disse beløb gør en forskel: 

  • 150 kr. giver et barn adgang til lejren for én hel dag.

  • 700 kr. giver et barn en hel uge med leg, læring og omsorg. 

Når du donerer i dag, hjælper du et barn med at bytte hverdagens udfordringer ud med latter, nye venskaber og fællesskab. 

Hjælp os med at give børn muligheden for at være børn igen.

Share: