De ukrainske kvinder har mistet livet, som det var
I fire år har Ukraines kvinder båret det hele alene på deres skuldre. For selv når mændene vender hjem i live, er intet længere, som det var før krigen.28. januar 2026
Da krigen brød ud, sendte de deres mænd afsted med en lille rygsæk og et kys i døren. Ordene var for små. Siden har de båret det hele alene.
Hverdagen. Børnene. Frygten – og håbet. For håbet slipper de ikke. Det er det sidste, de har tilbage.
Kvinderne i Ukraine står op før børnene, laver morgenmad og sender dem afsted i skole. Nogle dage er der strøm. Andre dage er der ikke. Nogle dage er der beskeder fra fronten. Andre dage er der stilhed.
De siger: “Vi er ikke bange hele tiden. Vi er bare træt. Træt helt ind i sjælen.”
Krigen udkæmpes ved fronten, men den leves af kvinderne; hustruer, mødre og forsørgere. Kvinder, der sender deres mænd i krig og betaler en pris, ingen var forberedt på. De holder sammen på børnene, samfundet og på hinanden, selv når de selv er ved at gå i stykker.
Ifølge UN Women bærer ukrainske kvinder en uforholdsmæssig stor del af krigens konsekvenser: økonomisk ansvar, omsorg for børn og ældre og ofte for hjemvendte mænd med traumer. For nogle vender mændene hjem igen, men ikke som før.
Når vi taler om hjælp til Ukraine, taler vi ofte om våben og geopolitik. Men hvis vi vil forstå krigens pris, må vi se på kvinderne. Det er dem, der bærer det hele, også når verden er blevet for tung.
Det er her, du kan hjælpe.
Vi søger personer, som vil tage en ukrainsk familie i hånden og som fadder genopbygge deres liv med månedlig støtte. Et fadderskab giver familierne stabilitet.
Dit bidrag kan:
• Støtte familier med psykosocial hjælp og praktisk støtte
• Give børn adgang til undervisning og trygge fællesskaber
Vil du være med til at genopbygge liv i Ukraine?
Hver krone er en investering i liv – og i fremtiden.