Fire år med krig: "Jeg mistede min bror..."

“Vi er en stor familie,” fortæller hun. “Og i begyndelsen var det især vores børn, der blev ramt hårdt. De var bange – bange for besættelse, bange for overgreb, bange for alt det, vi voksne heller ikke kunne forklare eller kontrollere.”

Hun beskriver hverdagen, som den ser ud nu:

“Der er bombardementer og luftalarmer. Når børnene hører fly eller droner, græder de og løber ned i kælderen. At se dem reagere sådan… det er svært. Vi føler os magtesløse. Det er, som om selv resten af verden ikke kan stoppe det. Vi har hverken fred i vores hjerter eller glæde i vores hjem. Krigen stjal det.”

Det næste, hun fortæller, vejer tungt.

“Det hårdeste for mig var at miste min storebror. Han var min bedste ven. Den, der holdt vores familie sammen. Han var limen og familiens samlingspunkt. Min mor har aldrig kommet sig over det. Hun sørger stadig. Og vi andre føler, at fremtiden er indhyllet i tåge. Vi drømte om et liv fyldt med glæde. Om børnebørn, der skulle løbe rundt omkring os. Nu er alt så usikkert.”

Iryna og hendes yngste barn.

“Det er skræmmende at forestille sig, at vores land måske ikke har en fredelig fremtid. At vores børn kan blive tvunget til at rejse væk for at leve sikkert. Krigen lammer mennesker og gør dem hårdhjertet og ondskabsfulde. Alle har mistet noget – eller nogen,” fortæller Iryna stille.

Men midt i det hele er der stadig et håb, de nægter at give slip på.

“Min mand og jeg håber, at der igen bliver fred. At vores børn kan vokse op uden frygt. At de en dag kan skabe deres egne familier et sted, hvor der er ro. Det håb holder os oppe.”

Hjælp familier som Irynas med at genopbygge deres liv.

Iryna og hendes familie ønsker bare det samme som alle andre: et liv uden frygt, en hverdag med ro og muligheden for at bygge noget op igen. Bliv fast giver og vær med til at genopbygge tryghed, liv og håb i Ukraine.