Vidste du, at over halvdelen af Ukraines børn har været fordrevet mindst én gang?
Vi ved, at børn i Ukraine vokser op under svære vilkår. Krig og fattigdom sætter spor, og alt for mange børn bærer på bekymringer, som egentlig hører de voksne til. Alt det ved vi godt.27. maj 2026
Men vi ved også noget andet: børn har brug for pauser fra det svære.
Det er netop det, vi i Mission Uden Grænser har set at sommerlejre kan. Ikke som underholdning, men som en målrettet indsats for børn, der er ramt af krigens konsekvenser. Sommerlejren er dét frirum, hvor børn kan være børn igen. Vi har set, hvordan sommerlejrene bryder isolation, utryghed og angst og giver børnene mod til at træde ind i fællesskabet igen. Det begynder ofte med noget så enkelt som: "Skal vi lege?"
Hvert år inviterer vi udsatte børn på sommerlejr. Børn, der vokser op med krig eller fattigdom og med begrænsede muligheder. På lejren møder børnene voksne, der har tid til at lytte, og som skaber et trygt rum for samtaler om det, de har været igennem.
Vi ser, at når børn oplever mestring gennem leg og aktiviteter, styrkes deres selvværd, sociale kompetencer og evne til at tage initiativ i fællesskabet. 12-årige Aurika sagde det sådan: "Jeg kunne mærke, at de andre godt kunne lide mig". Det kan lyde som en lille ting. Men for et barn, der har følt sig alene længe, kan det betyde alverden.
Vi kan ikke stoppe krigen i Ukraine, men vi kan gøre en forskel for det enkelte barn.
For 700 kr. kan du sende et barn på sommerlejr – en uge, der kan sætte positive spor langt ind i livet.
Vil du være med?