Nytår - Tålmodighed som troshandling
Forskellige skribenter har skrevet korte refleksioner til hver søndag i advent og til nytår med udgangspunkt i temaerne fra bibelens Galaterbrev kapitel 5, vers 22-23. Vi håber, de kan give glæde, inspiration og stof til eftertanke i juletiden.18. december 2025
Af John Lorenzen, Præst i Saralystkirken i Aarhus.
Vi må altså bare indrømme, her ved årets udgang, at vi er blevet vant til, at tingene bare kører – og de kører hurtigt. Jeg må i hvert fald. Hvis en besked i Messenger eller på sms ikke besvares straks, bliver vi rastløse. Vi skipper reklamer, springer introer over og skimmer nyheder.
Vi klikker væk, hvis ChatGPT svarer for langsomt. Når relationer knirker, eller livet tager en omvej, fristes vi til at trække os i stedet for at blive og vente på, at noget nyt vokser frem. Den hurtige kultur gør, at vi bliver analfabeter i tålmodighed. Vi mister evnen til at vente, til at blive, til at tro på det, vi endnu ikke ser. Tålmodighed er ikke noget, vi har tid til – og derfor bliver den mere og mere kostbar.
Vi står på tærsklen til et nyt år. Det tomme lærred vækker både drømme og forventninger – men også vores tålmodighed. Fremtiden kan vi ikke styre. Ingen ved, hvad der venter den store verden – eller vores egen lille. Men én ting er sikker: Meget af det, vi håber på, bliver ikke, som vi havde tænkt. Det kan udfordre tålmodigheden – med os selv, med andre og med Gud.
Vi sætter ikke bare vores lid til os selv – det ville være virkelig skrøbeligt. For vi skifter hurtigt fokus og bliver optaget af noget nyt. Men vi kan vælge at sætte vores lid til Gud, der skabte tiden og møder os lige her, lige nu. Som salmisten siger: “Jeg stoler på dig, Herre. Mit livsløb er i din hånd.” (Salme 31,15-16).
