"Vores landsby findes ikke længere" 

"Ikke et eneste hus stod tilbage," fortæller Olesya. 

I dag bor familien i en midlertidig bolig i det vestlige Ukraine. Men deres historie handler ikke kun om krig. Den handler om at miste alt det, der gør et sted til et hjem. 

Da drømmene blev knust

Før krigen levede familien et enkelt, men godt liv. De drev et lille landbrug med høns og fasaner og drømte om at starte en biavl. De havde arbejdet hårdt for at skabe en tryg hverdag for deres børn. 

Men da krigen rykkede tættere på, begyndte lyden af beskydning at fylde mere og mere. Familien håbede længe, at kampene ville stoppe, så de kunne blive på deres gård. Men det viste sig snart, at det kunne de ikke. 

Deres yngste barn var kun få måneder gammelt, da de indså, at de måtte flygte. De tog kun det mest nødvendige med sig. Resten blev efterladt.

For Valentyn var det ikke første gang. År tidligere havde han allerede oplevet at blive drevet på flugt fra sit hjem. Nu stod han endnu en gang med sin familie og skulle starte forfra. 

Da de ankom til deres nye opholdssted, havde de næsten ingenting. 

"Vi havde ikke engang sokker til børnene," fortæller Olesya. 

Familien stod midt i sorg, usikkerhed og udmattelse. Ikke kun over det, de havde mistet, men også over alt det, de ikke vidste om fremtiden. Hvordan skulle de klare sig? Hvordan skulle børnene få en normal hverdag igen? 

At finde fodfæste igen 

Midt i kaosset mødte familien mennesker fra Mission Uden Grænser, som rakte hånden ud. De fik hjælp til mad, tøj og de mest nødvendige ting i hverdagen. 

Senere fik børnene mulighed for at komme på sommerlejr, hvor de for en stund kunne lægge bekymringerne væk og bare være børn. 

Da familiens vaskemaskine gik i stykker, modtog de en ny. Det kan lyde som en lille ting. 

Men når man har mistet næsten alt, kan selv de mest almindelige ting give følelsen af værdighed tilbage. Hver hjælpende hånd fortæller familien det samme: I er ikke glemt.

Krigen fortsætter – og det gør behovet også 

Mere end fire år efter invasionen lever millioner af ukrainere stadig med konsekvenserne af krigen. 

Familier som Olesyas og Valentyns forsøger hver dag at skabe en ny hverdag. En hverdag med skole, måltider, tryghed og en fremtid. 

Men genopbygning handler ikke kun om mursten og bygninger. Det handler om mennesker. 

Om børn, der skal finde fodfæste igen. Om forældre, der kæmper for at skabe tryghed midt i usikkerheden. Om familier, der har brug for at vide, at de ikke står alene. 

Du kan være med til at genopbygge liv 

Når du bliver fast giver til Genopbyg liv i Ukraine, er du med til at sikre langsigtet støtte til familier, der har mistet deres hjem, deres indkomst og deres hverdag. 

Din støtte er med til at give: 

• Støtte til udsatte familier

• Fritidsaktiviteter og lejre, hvor børn kan være børn 

• Ældrestøtte  

• Traumehjælp og PTSD-rådgivning  

• Nødhjælp og tøj til familier i akut nød 

For familier som Olesyas og Valentyns handler hjælpen om mere end overlevelse. 

Den handler om muligheden for at tro på, at livet kan bygges op igen. 

Bliv fast giver i dag – og vær med til at genopbygge liv i Ukraine.